Vælg ordforråd og indhold som passer til personens alder
At have mulighed for at kommunikere og blive hørt er en menneskeret også for børn/unge/voksne med Cdkl5!
TRO PÅ DET OG GIV
TID - det er en forudsætning for at kommunikationen lykkes.
Det er ALDRIG for sent at komme i gang med at finde brugbare kommunikationsløsninger til pigerne med Cdkl5, men det anbefales, at komme i gang så tidligt
som muligt, for at give pigen de bedste forudsætninger for at gøre alternativ og supplerende kommunikation til en naturlig del af hverdagslivet.
De fleste personer med Cdkl5 har ikke noget talesprog, men der er ingen tvivl om, at de forstår
talesprog langt bedre end de kan give udtryk for. Det kan være svært at vurdere, hvor meget den enkelte forstår, og da personen med cdkl5 også kan have vanskeligt ved at bruge hænderne viljestyret, kan kommunikation være
svært tilgængeligt for dem. Det er derfor vigtigt, at alle personer omkring pigen, er opmærksomme på at det er deres ansvar, at skabe de mest optimale rammer for kommunikation i form af struktur, hjælpemidler og tid.
På
socialstyrelsen.dk kan man læse om Alternativ supplerende kommunikation - ASK
Det er vigtigt at finde
frem til lige præcis de hjælpemidler og den kommunikationsform, som fungerer bedst for den enkelte person med Cdkl5. Derfor er det af stor betydning, at den/de personer, som skal vurdere hvilke former for kommunikation, der vil virke/virker, kender
pigen rigtig godt.
Lavteknologiske hjælpemidler er f.eks grafiske symboler og konkreter, fotos og skrevne ord. Man kan bruge tavler, bøger, rammer (eye-gaze) til at sætte boardmaker symboler i - alt
efter hvordan det fungerer bedst i situationen og for den enkelte pige.
Højteknologiske hjælpemidler
Et meget enkelt teknologisk hjælpemiddel er en "talebøf", dvs. en slags kontakt/maskine, hvor det
er muligt at indtale en eller flere beskeder, som kan afspilles ved at trykke på talebøffen. Et mere avanceret hjælpemiddel er talemaskiner til indtaling eller afspilning af varierende antal felter med ord eller sætninger. Inden for
de sidste år, er øjenstyrede tale-computere for alvor kommet frem. Der er flere og flere der har stor glæde af en computer med øjenstyring til at kommunikere med. Computeren bygges op med flere lag, hvorigennem det bliver muligt for
pigen at fortælle, hvordan hun har det, eller hvad hun har lyst til. En sådan computer kan bygges op i forskellige niveauer, så det kan tilpasses den enkeltes behov. Mulighederne for sådan en computers anvendelse er talrige, således
har pigen også mulighed for at være kreativ, male, lave musik, skrive, styre fjernsyn o.m.a. De mest anvendte talecomputere er i øjeblikket Tobii og RollTalk. Der er også mulighed for at få sat et øjenstyrings-modul på
en tablet.
Det kan ikke understreges nok, at det tager tid -lang tid - for pigen, at lære at anvende nye kommunikations hjælpemidler.
På Hjælpemiddelbasen kan man finde en oversigt over kommunikationshjælpemidler.
Se http://www.hmi-basen.dk/ under ”kommunikation”.
Når man skal vælge et kommunikations hjælpemiddel, skal man nøje overveje, hvilke hjælpemidler, der vil fremme kommunikationen.
Samtidig er det også vigigt at være bevidst om, at hjælpemidler ikke skal erstatte de kropsbaserede udtryksmåder, men understøtte og supplere kommunikationsmulighederne.
Når man skal i gang med at udvikle og
træne en kommunikationsform og implementere et kommunikationshjælpemiddel i kommunikationen, er det vigtigt, at det bliver gjort så ensartet, som det kan lade sig gøre. Derfor er det væsentligt at blive enige om og få koordineret,
hvordan kommunikationen og mulighederne for pigen skal være, sådan at kommunikationen bliver nogenlunde ensartet både ude og hjemme. Dvs. at man i fællesskab skal finde ud af, hvorvidt der skal arbejdes med piktogrammer/boardmaker,
fotos eller konkreter, ligesom man skal bruge det samme symbol for den samme genstand eller aktivitet
Det kan være en god ide at lave et "kommunikationspas", som er et lille hæfte med vigtige oplysninger om pigen, formuleret i korte overskuelige
sætninger. Kommunikationspasset kan f.eks indeholde oplysninger om:
- Jeg hedder
- sådan kommunikerer jeg...
- du kan hjælpe mig ved at...
- jeg kan godt lide...
- jeg kan ikke lide...
- jeg skal
have hjælp til...
- vigtige personer/begivenheder i mit liv..
- Sådan fungerer min talecomputer...
kommunikationspasset er særlig brugbart i dagligdagen, hvor pigen er i børnehave, skole, fritidshjem, aflastning,
botilbud osv, hvor der ofte kan være mange nye personer i kontakt med pigen og hvor videregivelse af informationer nemt kan glippe. Sørg for at Passet altid er placeret, så det er let tilgængeligt og synligt, f.eks på kørestolen,
arbejdsstolen, skoletasken, sengen o.lign.
Vær også opmærksom på at pigerne ofte har en meget lang latenstid, som stiller store krav til spørgerens tålmodighed. Der kan gå rigtig lang tid, fra et spørgsmål
er stillet, til pigen formår at svare.